Alm. Brand gav leads råd til et bedre Pengeliv

Alm. Brand gav leads råd til et bedre Pengeliv

Skab leads til Alm. Brand Bank og kom (helt) tæt på kunderne
Alm. Brand Bank vil gerne være top of mind blandt koncernens privatforsikringskunder, når et bankskifte blev relevant. Det vil de opnå ved at være løbende tilstede i kundernes liv på en værdifuld måde. Desuden var der et ønske om at kunne segmentere blandt kunder/leads, sådan at rådgivning og indhold tilpasses deres liv og mindset, og salgskommunikationen først bringes i spil, når kunderne er allermest parate til et bankskifte.

STRATEGI
Giv kunderne råd til overskud
De vigtigste drivere for valg af bank er et stærkt image, oplevet service, og følelsen af at blive værdsat.
De fleste forbrugere interesserer sig ikke voldsomt for økonomi. De har svært ved at navigere i finansielle produkter, og de føler sig nedprioriteret af banker og andre finansielle institutioner. Så i stedet for at tale med udgangspunkt i koncernens produkter, tog RHG udgangspunkt i tidens tendens, hvor forbrugerne i stigende grad ønsker sig indhold og værktøjer, som hjælper dem til at udvikle sig som mennesker. De bruger i stor stil apps og digitale platforme, som sætter fokus på dele af deres liv, som de ønsker at forbedre eller blive dygtigere til.

 

Missionen blev at gøre det nemmere for kunderne at tage stilling til deres økonomiske prioriteter, sådan at de kan nå det, de virkelig gerne vil og drømmer om – materielt eller personligt. Alm. Brand skulle give danskerne råd til overskud.

 

LØSNINGEN
Contentplatformen Pengeliv
Løsningen er blevet contentplatformen Pengeliv, som kunderne kan tilmelde sig, og som sætter fokus på at motivere brugeren til at træffe de økonomiske valg, der giver dem størst mulig værdi og overskud i hverdagen. Indholdet er kategoriseret inden for f.eks. Boligliv, Billiv, Familieliv, Bankliv osv.
For at gøre oplevelsen i Pengeliv både intuitiv og involverende, er indholdet udformet som fx tests, film, huskelister, artikler og interaktive infographics – alt sammen med udgangspunkt i brugerens livssituation. Der er desuden udviklet film og en række andre aktiverende elementer, som kan være med til at understøtte lanceringen af Pengeliv online, og som positionerer Alm. Brand Bank og resten af koncernen som den finansielle rådgiver, der er i øjenhøjde med kunderne.

Pengeliv udnytter dataopsamling til at tilbyde brugeren det mest relevante indhold og til at segmentere brugerne efter parathed ifht. en videre dialog med Alm. Brand Bank. Der er desuden et segmenteret e-mail flow, der følger op på brugerens fremskridt i platformen og foreslår nyt relevant indhold – selvfølgelig altid med henvisning til, at Alm. Brand Bank står klar med rådgivning, når der er brug for det.

RESULTATER
Løsningen er kun lige lanceret, og der er endnu ikke data på resultaterne.


Hvis du vil vide mere om vores erfaringer med lead bearbejdning og kundeoplevelser, er du velkommen til at kontakte Maria Furbo på maf@rhg.dk eller +45 28 45 04 11


  • Date 12. december 2016
  • Tags BTC, Data, Integreret, Kampagne, Platform
  • URL View Project