Temaet for årets DM-dag var sport og for at blive i det spor, kan vi endnu en gang konstatere at RelationshusetGekko befinder sig i den absolutte top af direct marketing disciplinens superliga. I kategorien Business to Consumer, som iflg. Dommerne var årets kongeetape, vandt vi således både Guld og Sølv.
Topscoreren var ”Uddannelsestesten” for Forsvarets Rekruttering
Uddannelsestesten er kort fortalt en interaktiv online oplevelse, der bringer unge mellem 18 og 26 år tættere på beslutningen om en uddannelse i Forsvaret. Gennem testen af dækker vi den enkelte unges interesser, erfaringer, kompetencer og holdninger og parathed til at søge ind på en af Forsvaret mere end 50 forskelligartedeuddannelser. Testen giver en individuel anbefaling til relevante uddannelser - og følger op med et individualiseret e-mail forløb. Alt sammen for at skaffe flere og flere kvalificerede ansøgere til Forsvarets uddannelser.
Falck og Falsk Alarm tog sølvet hjem
Også her var der tale om en online kampagne - en temmelig banebrydende én af slagsenendda. Vi solgte og skabte kendskab til Falcks alarmløsninger via et website, hvor den besøgende laver sin egen film ved at følge enten ”amatørtyven” eller ”den professionelle tyv” på indbrud i ens eget hjem. Man guides gennem forløbet af Anja Phillip og ender med at få en omfattende, personificeret ”Guide til sikring af dit hjem”. Dvs. en guide baseret på dine svar og adfærd i online-forløbet og spækket med gode råd fra sikringseksperterne hos Falck.
2 bronzevindere kom også på sejrsskamlen
Ikano Bank fik bronze i kategorien Salgsbrevet. Ved at optimere salgsbreve til eksisterende kunder, baseret på kundeindsigt, nåede salget op på index 231 i forhold til tidligere års salgsbreve. SAS EuroBonus og Gebr. Heinemann (som står bag Tax-Free butikkerne i Københavns Lufthavne og webshoppen tax-free.dk) vandt også bronze - i kategorien Low Cost. Nyheden om at EuroBonus kunderne kunne få EuroBonus point i posen, hvis de bestilte forud for rejsen på www.tax-free.dk gav kroner i kassen til Gebr.Heinemann - og glade EuroBonus-medlemmer.
Alle 4 vinderkampagner kan ses i Postdanmarks kampagnebibliotek her.
Eller ring og aftal et besøg hos os, hvor vi kan fortælle i flere detaljer.
Stort tak og tillykke til vores dygtige og modige kunder hos både Forsvarets Rekruttering, Falck, Ikano Bank og SAS EuroBonus & Gebr. Heinemann